Butikken holder i øjeblikket ferie og du kan derfor ikke handle. men du er velkommen til at kigge rundt.

Om Beatrice Brandt

Jeg er kunstner og illustrator. Jeg holder til på Vesterbro i København. (Billedet her er dog fra Maribo på Lolland)

Jeg har en kandidatgrad i grafisk design og har tidligere arbejdet med grafik og animationer til e-learning. Jeg har også illustreret billedbøger for børn og har været på æreslisten til Kulturministeriets illustrator-pris for tegningerne til bogen "På Rødekro Kro er kokken en ko". Jeg har lavet illustrationer til bøger og blade m.m, men i den senere tid er jeg begyndt at arbejde mere med mine egne billed- og illustrationsprojekter.

 

Om opstillingerne:
Banale småting. En kaffekop. En potteplante. En mønstret dug. Jeg berøres af visuelle indtryk, og fortaber mig i former og farver omkring mig. Med farven i front og en lidt spøjs betragtningsvinkel, henleder jeg opmærksomheden på hverdagens små installationer.

Jeg skifter jævnligt teknik, men foretrækker at arbejde på papir. Jeg vender igen og igen tilbage til gouache-maleriet - som i serien af opstillinger. I mange af værkerne er der brugt tegnetusch som undermaling. Tegnetusch er vandfast og bliver ikke opløst i gouachefarven.

Mine værker er dekorative og dejlige at kigge på. Jeg arbejder meget i fladen, som om billedet er et mønstret tæppe.

CV

Jeg kan kontaktes på beatrice@beatricebrandt.dk

Du er velkommen til at følge mig på Instagram